Coops medlemsdemokrati har mange fordele, ikke mindst den loyalitet der skabes lokalt, men der er også ulemper. Skal Coop have succes med deres seneste digitale satsning skal de, ligesom alle andre store virksomheder, revurdere hvorledes de træffer beslutninger på øverste niveau i virksomheden.
Den åbenlyse vej
Coop har set helt rigtigt da de besluttede sig for at investere 1,5 milliarder kroner i deres digitale infrastruktur, og som Morten Holm Christiansen udtrykker det, er det ikke pga. Amazons potentielle indtog i Norden, men mere de generelle trends i markedet der har nødvendiggjort det.
Coop sidder på en unik position i Danmark, idet de igennem deres medlemsskabsprogram har en kundeindsigt.
Den slags koster (normalt) 1% af omsætningen, men til gengæld får Coop et meget præcist billede af ikke bare den enkelte forbrugers købsvaner og -historik, men også hvor man bor, hvor mange børn der er i hustanden og kontakt informationer. Det har deres største konkurrent, Salling Gruppen, ikke, og de på det punkt har Coop således bedre forudsætninger for at konkurrere i Danmark end nogen anden spiller, inklusiv Amazon og hvem der ellers måtte dukke op.
Det kræver mere end bare teknologi
Store, etablerede virksomheder og små startups er af naturlige årsager generelt meget forskellige, men specielt når det handler om hvor hurtigt beslutninger træffes.
I en startup er der færre mennesker der skal involveres, de er typisk det samme sted, eller tæt forbundet af den nyeste teknologi, og så er der aldrig nogen der stiller sig op og siger, ”at sådan har vi altid gjort”.
Den type af beslutningshastighed passer rigtig godt til en digital verden. Her kan man meget rulle nye idéer ud til enkelte kundesegmenter, prøve dem af og finpudse dem inden de rammer hele markedet. Man kan A/B teste idéer og lynhurtig få indsigt i hvilken af idé A eller idé B, der virker bedst. De allerbedste kan gøre dette flere gange om dagen, men selv hvis man gør det hver anden uge, er det stadig meget hurtigere end hvad de etablerede virksomheder er vant til.
I store virksomheder er mange beslutningsgange bundet op på bestyrelsesmødernes, oftest, kvartlsvise frekvens. Det er her de store investeringer endeligt godkendes, og man kan lave undtagelser, men generelt er hele virksomhedens indre kadence bundet op imod kvartalerne, årsbudgetter og alle de andre skønne ting som skaber struktur i en rodet verden.
Startups har ikke så mange kunder, som de etablerede, men når det handler om at træffe hurtige beslutninger, er det heller ikke nødvendigvis en god ting. Man har jo forpligtet sig overfor de kunder man allerede har, og vil man risikere at miste dem i jagten på nye bedre løsninger?
Den rigtige, men lange vej
Det er ikke noget der bør afskrække nogen, men det er vigtigt at holde for øje, når Coop begynder på deres uundgåelige rejse. Den er startet fordi markedet ændrer sig, men dette gør netop også at der åbnes for nye spillere med andre kompetencer end de eksisterende. Og spillere som Amazon og Alibaba er den frygtede kombination af en stor virksomhed, med uanede ressourcer, og startup-mentalitet.
Hos disse spillere er det ikke forretningsmodellen eller produkterne der er den indre drivende faktor, men derimod et ønske om at angribe det at gøre forretning på en anderledes måde. De er ikke bange for at dræbe egne markeder, hvis det skaber andre nye, større markeder. Og de gør det hurtigt. Alibaba bruger få dage på at beslutte sig for at afprøve en forretningsidé. Amazon ligeså.
Lige præcis her, har Coop nok noget længere til mål end de fleste andre. Medlemsdemokrati er godt for mange ting, men det er ikke en struktur der øger kadencen i beslutningsprocesserne, som i sidste ende er det der afgør om du får succes eller ej med en digital transformation – men det ændrer ikke på at det er den rigtige vej.
